Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporene i Ballum

Natursti i Nationalpark Vadehavet, 12 km sydvest for Skærbæk.
Tre stier på 5, 9 og 12,6 km

Sporene består af to mindre spor, et rødt og et gult, som kan opleves selvstændige, eller forbindes ved at skifte over på det grønne spor. Sporene er i naturskønne omgivelser på markveje mellem bondens afgrøder, og med en pragt-fuld udsigt over marker, Ballum enge og Vadehavet. De fører også forbi historiske steder og bygninger, hvor man kan iagttage alle de elementer, der hører til en landsby i marsken. Sporene når helt ud til Vadehavet, hvor en tur på diget byder på heltunikke naturoplevelser. Her sprudler det af liv i luften, på vadens overflade og i vaden. Overalt på sporene findes der bænke, hvor du kan slå dig ned, tage et hvil og bearbejde de mange indtryk turen giver.

Rødt spor
Sporet ved Bådsbøl Ballum starter ved byens infoplads (2), det bringer én forbi Gadekæret (4) og videre ad en nyan-lagt sti, til en fredfyldt oase omkranset af forskellige prydtræer anlagt for mange år siden af en lokal havearkitekt (5). Sporet fortsætter langs et nyplantet læhegn og forbi campingpladsen (6), hvorefter det drejer østpå og når til den lille privatejede skov ved ’æ Bæk’ (7). En anden ny sti fører ind i udkanten af skoven og videre ud til markvejene, som åbner for en fantastisk tur på de gamle markveje, hvor årets gang på markerne opleves.

På turen ledsages du af fuglesang. Lærkens trille, gøgens kukken. Du følges af den hvide vipstjert, der med sit til-lidsfulde forhold til mennesker, byder én velkommen med sin karakteristisk nikkende gangart.

Grønt spor
Har man lyst til at fortsætte ad sporet i sydlig retning, skifter man til grønt spor og kommer til Buntje Ballum, hvor Vadehavs Smedjen (8) står med inventar, som den altid har gjort og vidner om den lokale smeds slid og levevilkår for år tilbage. Sporet fortsætter til Vadehavet, hvor vejen tilbage til udgangspunktet går på sommerdiget langs Vade-havet.

Gult spor
Sporet ved Ballum Geest, starter ved kirkens parkeringsplads . En geest er den geologiske betegnelse for en forhø-jelse i det lavtliggende marsklandskab. Sporet byder på et kig på de egns-typiske huse der ligger nyrestaurerede, som perler på en snor, omkring Ballum kirke (9) , mange direkte mod kirkegårdsmuren. Her iblandt det fredede ting-hus (10), et sjældent stykke kultur- og stilhistorie, opført i 1788.

Lidt nord for byen er der bevaret rester af et stykke flugtdige ved ”Svinemærsken”, den laveste del af marsken, som har været brugt til fællesgræsning af husmændenes køer. Her ved flugtdiget kunne dyrene i tilfælde af stormflod føres over i sikkerhed. Den gamle flugtvejsbro (11) kan stadig ses med et enkelt bevaret ”leigaf”, en typisk rød-hvid malet låge, som stod mellem de enkelte fenner i Ballum Enge.

Sporet fortsætter langs geest-randen med udsigten over Ballum enge. Her kan du skimte de gamle bevandingsmøl-ler i det fjerne. De blev sat op i 1842 for at pumpe vand i grøfterne til bøndernes græssende dyr. På kanten af geesten, ud mod den flade marsk, findes P. Christiansens gård (12), med en udstilling af gamle ting fra landbrug og husholdning. Medbragt mad kan nydes udenfor med smukt udsyn over Ballum enge. Turen fortsætter ad markveje tilbage til kirkens parkerings plads. Der er mulighed for at fortsætte turen på diget af grønt spor.

Fauna
Overalt på sporene kan man opleve områdets vildt. Her findes bl.a. harer, fasaner, ræve og rådyr, som man helt uforvarende kan komme til at jage på flugt, når de ligger og gemmer sig i krattet.

Rutekort

Sporfolder

Feltblätter

Kontakt lodsejer