Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Branderup Mølle

Natursti ved Branderup, 20 km vest for Rødekro.
To stier på 1,4 og 2,5 km

Sporet ved Branderup Mølle ligger i Branderup 11 km nordøst for Løgumkloster.
Sporet består af to ruter, rute 1 på ca. 1,4 km og rute 2 på ca. 2,5 km. God tur.
Rute 1 starter i T-krydset ved Smedegade 15 og fortsætter ad Engvejen til købmanden.
Rute 2 starter ved købmanden og går langs Smedebækken mod Møllestien. Undervejs passeres to broer. Følg ruten tilbage til købmanden.
Vil du gå begge ruter, så følg pilene fra Sletvej forbi skolen til starten af rute 1. Længden er da ca. 3,9 km.

1. Engvejen
Ruten følger den gamle vej ned til bøndernes engarealer, der er et levn fra tiden før udstyknin-gerne og udflytningerne i Branderup, som fandt sted i år 1800. Før den tid lå gårdene samlet. Engarealet var meget vigtigt for vinterfoderet til kreaturerne. Foderet bestod dengang mest af enghø. Derfor hedder vejen den dag i dag Engvejen.

2. Flora
Ved Branderup Bygade – især ved nedgangen til Møllestien – finder man den efterhånden noget sjældne Rød Hestehov.

Fugle
I løbet af året ses næsten 80 forskellige fuglearter i og omkring Branderup. Især blandede flokke med Vindrosler, Sjagger og ofte Misteldrossel finder i vintermånederne føde langs sporet. Nogle af skovens fugle søger ind til byen, bl.a. Spætmejse, Gråmejse og Flagspætte. Alene i 2003 kun-ne 38 arter konstateres ynglende og ses eller høres fra sporet. Engsnarre og Vagtel, som hører til sjældenhederne uden for Sønderjylland, høres i de stille og lune sommernætter.

3. Branderup Vandmølle
Her var sognets midtpunkt i over 500 år. Det var en kongelig ejendom, hvor egnens bønder hav-de møllepligt (afgift til kongen) helt frem til 1839. Møllen overgik da til privateje.
Møllens storhedstid var under Jørgen Fausbøll fra 1861-1909. På det tidspunkt blev mølledam-mene udvidet og vandstanden hævet. Møllen blev ombygget, så den fik et overfaldshjul, dvs. vandet falder ned på møllehjulet, hvilket giver en betydelig bedre trækkraft.
I 1917 under 1. verdenskrig nødlandede en tysk marineflyver på Mølledammen. Efter endt repa-ration foretaget af den lokale smed startede flyet igen. Dette fortæller om størrelsen af Mølle-dammen.

Der hørte også en blomstrende købmandshandel til. Da Kleinbanen kom, blev der stoppested ved møllen, her blev der bygget pakhuse med kreaturvægt for afsendelse af levende dyr.
Da elektriciteten kom i 20’erne, blev behovet for at få malet brødkorn og gryn mindre, og mølle-riet sluttede 1938-39. Samtidigt blev Kleinbanen nedlagt. Selve vandmøllehuset blev nedrevet i 1945, men Møllegården ligger her stadigvæk.

4. Mejeriet
Under Branderup Mølles virketid var møllen også leverandør til mejeriet. Ved møllen var der 2 mølledamme, som om vinteren blev dæmmet op, så man i de kolde isvintre dengang kunne lave masser af is. Isen blev savet ud i blokke, noget blev anvendt til husholdningen på Møllegården og en stor del – over 200 m3 – blev transporteret til mejeriet. Isblokkene blev lagt i et frysehus, der var godt isoleret med tørvesmuld fra mosen; her kunne isen holde sig til langt ud på somme-ren. Indgangen til ishuset var altid fra nordsiden og i skyggen af træer eller bygninger.
Branderup Andelsmejeri, som blev stiftet i 1888, blev et vendepunkt for Branderup – byen ænd-rede karakter. Mejeriets placering var ideel i forhold til leverandørerne, da der lå mange gårde omkring byen.

Byen blev herefter bygget op omkring mejeriet, for med transporten til og fra mejeriet med he-stevogn blev der jo straks brug for hjulmager, smed, rebslager og til mejeriet produktion af smørdritler.

I 1904 blev der bygget en station til »Kleinbanen«, der i løbet af nogle år fik status som den største godsbanestation ved Haderslev Amts »Kleinbaner«. Der blev oprettet et handelsselskab – Frem – der handlede med købmands- og grovvarer. Denne forretning blev senere en betydelig handelsforretning i midtlandet.

Mejeriet startede beskedent, men er i dag et af landets største ostemejerier og er Nr. Rangstrup Kommunes største arbejdsplads med omkring 200 arbejdspladser.