Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Egtvedgård

Natursti ved Egtvedgård, 20 km nordvest for Kolding.
Sti på 4 km

Sporet ved Egtvedgård ligger sydvest for Egtved, der ligger mellem Billund og Kolding. Den afmærkede rute går især på Egtvedgårds og Mosegårds jorde og er ca. 4 km lang. Turen kan startes fra P-pladsen på Dulmosevej ved Egtvedgård, eller fra P-pladsen ved Skoven. Sporet går i et skiftende landskab, hvor slugter skærer sig gennem stiv lerjord mod øst, og flade marker åbner sig i sandede jorde mod vest. De skiftende jordbundsforhold viser, at vi er tæt på det sted, hvor isranden nåede til under sidste istid. God tur.

1. Egtvedgård
Egtvedgård – tidligere også kaldet Krogården – er en af Egtved landsbys store gamle gårde. Der var tilknyttet både en kro og en mølle til gården. Med Egtved-Koldingbanen i 1898 blev Egtved stationsby og dele af Egtvedgård blev udstykket. Gården blev i 1912 flyttet fra Vestergade 9-13 til Vestergade 61, hvor den ligger nu.

Læg mærke til hegn og diger i landskabet, de fortæller landbrugshistorie og markerer ejendoms-grænser, græsningsdrift, skaber læ og deler – eller har delt landskabet i driftsenheder. Af Dul-mosevej langs "Sporet ved Egtvedgård" kan I se et nyt seksrækket løvtræshegn fra 2003 samt de gamle selvgroede løvtræskelhegn og gamle beskyttede markdiger.

2. Kørespor i afgrøderne
Køresporene er lavet ved at lukke to grupper såpiber på såmaskinen under såningen. Når land-manden senere bruger køresporene til at udbringe gylle, gødning eller behandler afgrøder med plejemidler, kan hele marken behandles ens uden overlapning. I køresporene er det også let at gå marken systematisk igennem, når afgrøderne skal efterses for skadedyr, ukrudt eller flyvehavre, eller når der samles sten. Kørespor kan være utilgængelige, når der er sået raps i marken.

3. Fritstående ege
De fritstående ege er et typisk landskabsbillede, der især ses i visse danske herregårdslandska-ber. De 13 gamle fritstående egetræer på række på den stive lerjord nordvest for Hejlskov Sø markerer et gammelt tidligere skelhegn og giver et fint landskabsudtryk ned mod søen.

4. Hejlskov sø
Søen ligger smukt omgivet af skov og tilgroende enge. Søen er ca. 5 ha stor med en veludviklet rørsump med hvid og gul åkande i søen. I rørsumpen vokser Danmarks mest giftige plante, skærmplanten gifttyde. Ved søen er der, via de blå pile, forbindelse til et andet vandrespor, be-skrevet i folderen "Sporet ved Hejlskov Sø". Hvor pilene står i et skel, følger man skellet og respekterer afgrøden, som står på marken. Det har landmanden altid selv gjort. Det er ægte bon-dekultur, at færdes her i gåsegang.

5. De fugtige hø-enge
Hø-engene vest for Hejlskov Sø blev afvandet af Hedeselskabet i 1902 for at øge udbyttet af enghø til præsteembedet. Det kostede 860 kr. at afvande præstegårdsengen, og det var en alvor-lig investering, der krævede et 15-årigt lån. I en tid hvor landbruget manglede næringsstoffer, var en større høproduktion afgørende for vinterfodring af kreaturerne. I 1917, under første Ver-denskrig, overvejede man at sælge engen, men da der var godt tørveskær i en tredjedel af engen, blev salget standset. Der er i mindre omfang gravet tørv ved søen under 2. verdenskrig.

6. Arbejdsspor i ny skov
Skovene er plantet af flere omgange, hvor den meget lette sandjord var urentabel at dyrke på anden måde. Det lige spor gennem den tætte skov er skovejerens arbejdsspor og ændres ofte i takt med at skoven vokser.

7. Blandet skov plantet i vinteren ’05-’06
Skoven er plantet mellem to trerækkede løvtræshegn fra 1985. Jorden dybdepløjes for at få færre problemer med ukrudt.

8. Forbindelse til cykelsti
Sporet med de gule pile fortsætter langs grøften mod nord. Her er forbindelse med cykelstien til Egtved og over brakmarken i trampespor til Veerstvej.