Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet til Egtvedpigens Grav

Natursti ved Egtved pigens grav, 20 km nordvest for Kolding.
Sti på 2 km

Det afmærkede spor er ca. 2 km langt og går fra Egtved Kirke og til Egtvedpigens grav. God tur.

1. Egtved Kirke og kirkegård
I tårnindgangen kan man se den ufuldstændige runesten over en viking, der faldt i Sverige. Nordvest på kirkegården ligger gravstenen for Peter Platz, Egtvedpigens finder.

2. Fyrreallé
Fyrreallé er den oprindelige gamle Vejle-Ribevej, som i ældre tid blot var nogle hjulspor. Vejkrydset mellem Fyrreallé og den gamle Kolding-Varde vej kaldtes Røverens kælder, og her er der fundet mange jydepotteskår for år tilbage. Det forlyder, at vejkrydset i gamle dage var farligt at passere.

3. Skyde- og tennis bane
I 1896 blev anlagt en ny skydebane ved Bøgvadvej og markørgrav op gennem dalen, hvor omfartsvejen nu er an-lagt. Skydebanen blev benyttet op til starten af 2. verdenskrig, indtil man lavede den nye skydebane ved Ballehule. I 1940 blev der i stedet etableret en tennisbane på arealet. Anlæggelsen af omfartsvejen bevirkede store terrænæn-dringer, så der ikke er spor tilbage af tennisbanen. Ved bækken opdrættede urmager Mikkelsen sumpbævere under krigen 1940-45. Dels for deres skind, men også for deres velsmagende kød.

4. Røverlunden
En gammel jæger og naturelsker, Axel Holm, der var apoteker i Egtved for henved 100 år siden, skrev i sin lille bog, Fra Ege Tved til Egtved, om skoven ved Bøgvadvej: I den plantage, som støder lige op til Egtved Tennisbane, holder urhøns til og drengene fra Egtved, som har bygget spejderhytte derude, har givet plantagens enkelte dele klingende navne som Skeletskoven, Røverlunden og Heksekløften.

5. Skeldiger
En markant gammel hulvej skal passeres, og på begge sider af denne hulvej kan man stadig se resterne af de gam-le skeldiger. Skeldigerne er sandsynligvis etableret i 1800-tallet. På det tidspunkt havde rovdriften på skoven nået et omfang, så man i stedet for skelgærder af træ pålagde bønderne at lave skeldiger af sten eller jord.

6. Bøgvadskoven
Bøgvadskoven er en blandingsskov med rødgran og efterfølgende en ca. 50 år gammel egeskov, som er selvsået. Det højeste punkt på Skomagerbanke er 69 m, som ligger til venstre for det nordlige skeldige. Kort efter passeres en slugt med nyplantning af rødgran efter orkanen i december1999.

7. Peter Platzvej
Skeldiget følges til Peter Platz vej. Arealet før Peter Platz vej er nysået, hvorfor arealet skal passeres i gåsegang. Gå ad asfaltvejen til Egtved Holt, som følges mod venstre til Egtvedpigens Grav.

8. Egtvedpigens gravhøj
Den rekonstruerede gravhøj, kaldet Storhøj, og beplantningen er udført ved fredningen i 1980. Egtvedpigen er et af de bedst bevarede fund fra bronzealderen, primært på grund af den velbevarede klædedragt, som har givet ny viden om Danmarks fortid. Mellem 1921 og 1980 var her kun Peter Platz`s mindesten, der stadig kan ses ved foden af højen. Højen er tegnet og anlagt af Steen Hvass. Museumshuset er tegnet af tidligere malermester Knud Bruhn, og arealbeplantningen er tegnet og anlagt af Peter Matthesen. I museet findes mere om Egtvedpigens grav.