Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Gamst søenge

Natursti ved Store Andst, 15 km vest for Kolding.
Tre stier på 0,8 - 4,3 og 2 km

Sporet i Gamst Søenge starter i landsbyen Store Andst, som ligger ca. 15 km vest for Kolding.
Der er mulighed for at følge tre ruter, der alle starter ved Lyngbakkerne på Andst stadions par-kering. Grøn rute (Lyngbakketuren) er 0,8 km. Blå rute er 2,0 km. Rød rute er 4,3 km ud til den vestligste folderkasse. Turen kan evt. herfra gå tilbage ad landevejen (2,6 km). Numre på kortet henviser til nedenstående tekst. God tur!

1. Tunneldalen med Andst Bæk
Landskabet ved Store Andst er skabt under sidste istid – Weichel istiden, som sluttede for 12.000 år siden. Isen kom fra østsiden og stoppede netop i området her omkring. Gennem årtu-sinder har isen bevæget sig frem og tilbage, som følge af varme og kolde perioder. Under isen er der dels sket aflejringer af sten og jord (moræne), her er Lyngbakkerne skabt. Dels har smelte-vandsfloder skabt tunneldale. I sådan én løber Andst Bæk.

2. Første kig mod Søengene
Forestil dig en kæmpemæssig ismur tårne sig op på stedet her. Under istiden var der indimellem nogle varmere perioder. Det bevirkede at isen fra de store gletschere begyndte at smelte. Enor-me vandmasser og isblokke fossede ud og skyllede sten, grus og jord med sig ud mod vest. Det er på den måde, at søengene er skabt.

3. Udkig fra toppen af Lyngbakkerne
Lige efter sidste istid dannede der sig en stor sø i dalstrøget. Igennem de næste mange tusinde år var søens bredder eftertragtede af jægerstenalderens folk. Oldtidens sø var et samlet vandspejl og en del større end de spredte søer, der nu kan ses. Ved Søengevej, tæt ved søens nordøstlige bred, er der fundet redskaber af flint, dyreknogler og tak fra blandt andet elg og rensdyr. Funde-ne går helt tilbage til 9-10.000 år før Kristi fødsel. Også senere perioder af jægerstenalderen og tidlig bondestenalder (4.000 f. Kr.) er påvist flere steder i området.

4. Kilde til Kongeåen
I den lille skov findes en lille kilde – prøv at finde den, men gå forsigtigt. Vandet fra kilden lø-ber til i Søenge-området og herfra videre til Kongeåen.

5. Pintoheste og hjortehold
Hos Stald Shamrock er man med i avlssamarbejdet omkring Pintoheste – også kaldet "indianer-heste". Pinto er en farvebetegnelse – en bestemt måde at være broget på. Ofte er det små heste, men netop her man kan være heldig at se en af de store. Se mere på www.shamrock-music.dk
I indhegningen på den anden side af vejen kan man ofte se hjorte.

6. Kig til åløb
Om vinteren vil man tydeligt kunne se det snoede åløb for Gamst Å mellem søerne fra stedet her.

7. Læhegn
Uden læhegn ville virkningerne fra vinden i Danmark være meget kraftigere!! Læhegnet her er et 3-rækket løvtræshegn med mange forskellige træer og buske. Hegnet giver ly til vildtet og skåner vintersæden mod kulde.

8. Gamstgård
Her ved broen over Møllebæk, skal berettes om Gamstgård, der ligger lidt længere opstrøms. Den tidligere gård på stedet var præstegård for Andst og Gesten pastorat gennem århundreder. Her har Frederik den 2. i 1588 overnattet på sin vej til Ribe, og ved den lejlighed beordrede han sin lensmand Caspar Markdanner til at udstyre Andst Kirke med det specielle løgformede lan-ternespir – opført 1592. Præsterne på Gamstgård siges ofte at have benyttet robåd, når de skulle ned at prædike i kirken i Andst.

Fugleliv
Søengene er et yndet hjemsted og fourageringsområde for mange fuglearter – svaner, ænder og gæs holder til i store flokke om vinteren. Af ynglefugle kan man blandt andet få øje på lille lap-pedykker, blishøne, grønbenet rørhøne, vandrikse og knopsvane. Fiskehejren ses hyppigt lige-som musvåge, rørhøg og rød glente er at finde.

Planter
Før Gamst Sø blev genskabt i 2005 udgjorde kulturprægede enge størstedelen af arealet i områ-det. Plantesammensætningen på engene var præget af mange års intensiv drift. I dag må engene ikke længere omlægges, og der må hverken gødes eller sprøjtes. Til gengæld må der gerne græs-ses og tages høslæt på engene. Det kan være med til at sikre, at engene ikke gror til, og dermed give plads til sjældne plantearter.

Rutekort

Sporfolder

Kontakt lodsejer