Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Kleinbahnsporet

Natursti ved Hærulf og Hærvejen, 8 km nord for Rødekro.
Sti på 2,5 km.
Sporet har forbindelse til Sporet ved Hærulf

Velkommen til Kleinbahnsporet
Turen er cirka 2,5 kilometer lang. Hvis du følger Hærvejen/ Oksevejen cirka 500 meter nord fra startstedet kan du koble dig på Sporet ved Hærulf der byder på en 4,2 kilometer vandretur.

Hærvejen/Oksevejen
Danmarks vel nok største hovedfærdselsåre igennem de første mange tusind år der boede mennesker i Danmark, Oksevejen/Hærvejen følger højderyggen, hvor der ikke er så mange bakker og hvor vandløbene lettest kan passeres. Hærvej blev den også kaldt, fordi soldaterne når der var krig fulgte denne hovedfærdselsåre. Adelvej/ Kongevej fordi de også brugte denne vej. Oksevej blev den selvfølgelig kaldt fordi der blev drevet store flokke af kvæg på den. Kvæget kom helt oppe fra Nordjylland ned over Viborg og videre frem til de store tyske markeder i Rendsborg m.m. I gamle dage så vejen helt anderledes ud, der var bare et hjulspor, og når det var blevet for mudret, skiftede man til et nyt ved siden af. På denne måde blev vejen 3 gange så bred som nu.

2 Grusgrav
Gennem 1970erne og til midt i 80erne var der på marken foran dig og marken bag læhegnet en stor grusgrav, man kan se på de stejle skrænter rundt om marken, at landskabet har set helt anderledes ud før grusgravningen

3 Stjernhøj
Gravhøj fra oldtiden, formentlig fra bronzealderen. Bronzealderen var i perioden fra år 1700 til år 500 f.Kr. gravhøjen er således måske over 3000 år gammel. Overalt langs Hærvejen vidner mange gravhøje om at der har boet mennesker i mange tusinde år. Hvor navnet stjernhøj stammer fra vides ikke, men man kan vel nærmest fornemme at det har været et godt sted at kigge på stjerner om natten.

4 Løvermosen
Gammel tørvemose hvor der er gravet tørv fra midten af 1940èrne og indtil ca. midten af 1960èrne. Tørv fra moser er en særlig jordart, der er opstået ved, at nedbrydningen af plantemateriale er standset ved oversvømmelse/iltmangel. Tørv har en noget højere brændværdi end lyngtørv. Under 2. verdenskrig udgjorde tørv fra danske moser en meget væsentlig del af landets brændselsforsyning. Lokalt kaldes den også Thomsens mose, vistnok fordi entreprenøren der gravede tørv hed Thomsen til efternavn. Mosen er opdelt i små lodder af ca. 50 meters bredde, så havde alle gårde og husmandssteder en lod, hvor de kunne hente brænde og tørv, de større garde havde ofte flere lodder, da de jo havde flere folk ansat, og dermed behov for mere brændsel om vinteren. De lokale beboere som er gamle nok, husker at marken mellem mosen og asfaltvejen har været fyldt med tørv som lå og tørrede i solen.

5 Kleinbahn
Denne vold/bro er resten af en Jernbane fra den tid hvor Sønderjylland var tysk, det var en smalsporet bane, der var 100 cm mellem skinnerne. Banen blev indviet 6. Maj 1901 og havde sin begyndelse i Åbenrå, nordpå over Løjt land til Genner derefter vestpå til Øster Løgum og Hovslund, herfra mod vest til Løgumkloster. Banen var en del af et netværk af smalsporede baner som bandt Sønderjylland sammen på kryds og tværs, omkring den store jyske længdebane fra Hamborg til København der var indviet i 1864. Banen blev nedlagt i 1926,men mange steder i landskabet kan man stadig finde spor efter banen, såsom små volde, broer og stationsbygninger, bl.a. i Øster Løgum 2 km herfra står stationen fuldstændig som for 100 år siden, da banen havde sin storhedstid. De sidste 250 m på dette spor går du på den vold, hvor toget i sin tid kørte. Der er også en lille kampestensbro over et lille vandløb.

6 Paitflod
Paitflod er en såkaldt højmose. Navnet Paitflod er nævnt i Pastor kier`s (1771-1834) atlas, Pastor Kier var præst ved Øster Løgum kirke fra 1802 til 1834, han beskrev hele Øster Løgum sogn ned til mindste detalje i årene fra 1811 til 1822. Højmose/ vådområde, kendetegnet ved at der ikke er tilløb af vand fra de omgivende arealer, kun regnvand fra oven, derfor er den næringsfattig og dermed kan kun få plantearter gro her, træerne der gror her er mest birk og poppel. I undergrunden er der et vanskeligt gennembrydeligt jordlag som kaldes for al, det er et jernholdigt jordlag som hverken vand eller planterødder kan trænge igennem, derved opstår højmosen.

Landmandens afgrøder og vilde dyr på sporet

Markerne hvor sporet forløber dyrkes alle økologisk. Der dyrkes primært græs til at fodre kvæget med, men også forskellige kornafgrøder, såsom rug og hvede til brødproduktion. På sporet kan du finde Havtorn. Planten sætter gul-orange bær, der typisk er plukkemodne i september-oktober. Bærret kan anvedes til saft, gele, smoothies, kryddersnapse og meget mere. Du er velkommen til at plukke til eget brug. Tag kun hvad du kan nå fra sporet. De vilde dyr man kan møde på sporet kan være harer, fasaner, agerhøns, rådyr og sidst men ikke mindst krondyr, de er dog sjældne at møde, men deres spor ser vi ofte. Sporene er store, på størrelse med hælen fra en voksen mands gummistøvle.

Sporfolder

Kontakt lodsejer