Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Tandslet

Natursti på Sydals, 16 km vest for Sønderborg.
To stier på 2 og 2,5 km

Sporet ved Tandslet ligger ca. 1 km nord for Tandslet. Tag evt. bus fra Sønderborg, stå af ved Tandsbusk i Tandslet, gå 100 m tilbage mod Sønderborg, drej til højre mod Tandsryd, herfra ca. 1 km til Skovfortet, hvor sporet starter. Turen går gennem Tandsholm skov ad stier, langs hegn og skovbryn. Sporet er ca. 4,5 km, men delt op i en gul rute (2,5 km.) og en rød rute (2 km.). Terrænet kan være blødt og ujævnt. God tur!

1. Skovfortet
Skovfortet var indtil 1990 ejet af KFUM- spejderne, i dag er det kursussted for Hjemmeværnet.

2. Skoven
Skoven vokser på fed sandblandet lerjord og er fugtig i alle lavningerne. Det har stor betydning for floraen og træsorterne. Ahorn, hassel og ask holder af fugtighed og flere steder står elletræer med rødderne i vand, omgivet af gule iris.

3. Stævningsskov
Før i tiden var det nødvendigt for gårdene at have adgang til træ fra skoven til brænde, skafter, stolper til hegn samt optændingskvas (stikker). Derfor er skoven udstykket i mange smalle ma-trikler, som en typisk »bønderskov«. Skoven blev drevet som en stævningsskov. Det vil sige, at træerne blev kappet ned (stævnet) med 10-20 års mellemrum, hvorefter der voksede nye skud op fra stødene. I opvækstfasen var der ofte græsning i skoven. Resterne efter stævningsdrift ses stadig mange steder i skoven.

4. Planteliv
Stævningsdriften og den fugtige jordbund giver gode betingelser for flere specielle planter så som gul anemone, hulrodet lærkespore, dansk ingefær, firblad, lungeurt og ikke mindst orkide-erne tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe. Alle danske orkideer er sjældne og er derfor frede-de. Det betyder, at de ikke må plukkes eller graves op.

5. Tandslet Kirke
Stien ledte folk fra oplandet til kirken i Tandslet. Her ses resterne af et vadested. De store træde-sten skulle sikre, at folk kom tørskoet over vadestedet. Historien fortæller at vandet i bækken stammer fra en hellig kilde, hvis vand havde en helbredende virkning på øjensygdomme.

6. Lillebæltsgletscher
Als blev formet af isen under den sidste istid for 10-12.000 år siden. Da den kæmpemæssige »Lillebæltsgletscher« smeltede, efterlod enorme mængder materiale i store bunker, som i dag former landskabet op til en højde af 66 m her nord for skoven. På disse bakker dyrkes traditio-nelle landbrugsafgrøder såsom hvede, byg og raps.

7. Vandskel
Her drejes ind i skoven for at følge gul rute. Ligeud fortsættes over i rød rute. Se pile. Landska-bets formationer betyder at vandet i dette område løber i hver sin retning, her på egnen kaldes det for et vandskel. Mod vest løber vandet til Mjangdam og mod øst løber det til Lillebælt. Fund af gravhøje og forarbejdet flint vidner om menneskelig aktivitet i området og at livet også blev levet på disse kanter for mere end 3.000 år f.Kr.

8. Jordskel
Bøgetræet her vurderes til at være omkring 120 til 150 år gammelt, hvor placeringen i skovkan-ten, har givet gode lysvilkår, derfor den store flotte krone. I skovkanten og flere steder inde i skoven ses de jordvolde, som angiver skel mellem parcellerne (matriklerne). Rød rute drejer ind i skoven her.

9. Udsigtspunkt
Herfra kan man nyde udsigten over det sydalsiske landskab, fjorden og Tyskland. Sydøst herfor ligger junkergården St.Elholm, hvis historie kan føres helt tilbage til år 1200. Gården drives i dag med en større svineproduktion, den mest udbredte produktionsform i hele området.

10. Kirkeblok
Kirkeblok, højen hvorpå Henning Linthe (ejer af St. Elholm) ville bygge et Gudshus som takke-offer for, at være blevet rask efter lang tids sygdom. Sagnet fortæller, at byggeriet var begyndt, da en hvid hest om natten rev det byggede ned og slæbte byggematerialet til et sted nordvest for Tandsgård, der hvor kirken nu står. Da kirkeklokkerne ringede for første gang i den nye kirke, travede en hvid hest ind i borggården på St. Elholm og i selvsamme øjeblik lukkede Henning Linthe sine øjne og blev dermed den første, som blev begravet i Tandslet Kirke.