Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet i Bjerning Sogn

Kom med til indvielsen af det historiske spor i Bjerning Sogn, Haderslev.

Tid: Søndag d. 11. juni kl. 10
Mødested: Bjerninghus, Bjerning Kirkevej 11, 6100 Haderslev

Den 11. juni kl. 10.00 indvies det historiske Spor i Bjerning Sogn og alle er inviteret.

Indvielsens højdepunkt er, at Kongevejen igen kan passeres fra Errested til Bjerning Kirke. Herved opfyldes et længe næret ønske fra beboerne i sognet.

Vi mødes på plænen bag Bjerninghus ved Bjerning kirke. Her vil der blive holdt taler, hvorefter sporet åbnes officielt ved klipning af en rød snor af borgmester H. P. Geil.

Efterfølgende vil der være mulighed for at gå turen på ca. 5 km, hvor der undervejs fortælles lidt mere om sognets historie. På ruten er der også opsat to infotavler på tre sprog. Disse uddyber til dels den historie, der også fortælles i en folder om ruten.

Bjerning Sogns Beboerforening vil fejre dagen ved at være vært med pølser og drikkevarer. Vi håber, at mange vil bruge et par timer i hyggeligt selskab med sognets beboere, og at sporet vil blive til fornøjelse for sognets beboere og andre.

Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt. 

Velmødt!

Bestyrelsen i Bjerning Sogns Beboerforening

 

Se folderen og rutebeskrivelsen for Sporet i Bjerning Sogn